1. Tale som handling
1.1. Vores tekster er 'talehandlinger'. Vi handler med sproget, når vi ytrer os
1.2. Tekster
1.2.1. Tekster er domineret af forskellige fremstillingsformer
1.2.2. Konstruktion/dekonstruktion
1.2.3. Systemisk/funktionelle lingvistik
1.2.3.1. Indhold
1.2.3.1.1. Dyr med fire ben osv.
1.2.3.2. Form
1.2.3.2.1. "h-e-s-t"
1.2.3.3. Kontekst
1.2.3.3.1. Kulturkontekst - herunder genre. Overordnet.
1.2.3.3.2. Situationskontekst
2. Genrer
2.1. De former vi kommunikerer igennem
2.2. Tekster i forskellige genrer har særlige genreskemaer (makroplan)
2.2.1. Her kan vi udnytte særlige sproglige træk (mikroplan)
2.3. Genreinddelinger (ellers)
2.3.1. Fiktion og non-fiktion
2.3.1.1. Epik
2.3.1.2. lyrik
2.3.1.3. drama
2.3.2. Underholdende og vidensformidlende tekster
2.3.3. Efter medie: film, bog, nettekst (multimodal)
2.3.4. Sådan kan man konstruere sine egne genretræer
2.3.5. Bakhtin
2.3.5.1. Primære/sekundære genrer
2.3.5.1.1. Hverdagsdialog/"behandlede" tekster
2.3.5.2. Hverdagsgenrer eller primære genrer
2.3.5.3. De litterære genrer
2.3.5.3.1. opsuger og bearbejder de primære genrer
2.3.6. Mette Kirk Mailand: Den vigtigste inddeling er faktagenrer overfor fiktionsgenrer.
2.3.6.1. side 54 i Genreskrivning i skolen
2.4. Crossover-begrebet
2.4.1. Grænserne mellem genrerne er blevet udhvisket, da vi i dag har større muligheder for selv at producere (og udgive) tekster
2.4.2. Spørg ikke om, hvilken genre en tekst tilhører, men i hvilke den deltager
3. Genrepædagogisk metode
3.1. Teaching/learning cycle
4. Model, RABO
4.1. Mindmap eller anden metode til at finde genretypiske træk.
4.2. Modeltekster tro mod genren gennemgås
4.3. Genretræk og karakteristika
4.4. Førskrivning - F.eks. ved at undersøge aviser, nettet osv.
4.5. Fælles tekstkontruktion på Smart Board
4.6. Selvstændig tekstkonstruktion: Science fiction noveller med udgangspunkt i selvvalgt problemstilling
5. Tre inddelinger til tekstanalyse
5.1. Modalitet
5.2. Metafor
5.3. Deixis
5.3.1. De forhold uden for teksten, som teksten peger på (beslægtet med kontekst)
6. Procesorienteret litteraturpædagogik i perspektiv
6.1. Forfatterorienteret/kontekstorienteret
6.1.1. Biografisme
6.1.2. Feminisme
6.1.3. Symbolisme/psykoanalyse
6.1.4. Samfundskritik
6.2. Værkorienteret
6.2.1. Nykritikken
6.2.2. Strukturalisme
6.2.3. Fænomenologien (Thomas I. Hansen)
6.2.4. Receptionsæstetikken
6.3. Læserorienteret
6.3.1. Receptionsæstetikken
6.3.2. Reader-respons teorier
6.3.3. Fæmomenologien (Thomas I. Hansen)